Om film, journalistik, verden, kultur, krudtugler, krimier og sådan.

Det er det bedste skriveråd, jeg har. Resten står nedenunder. Det er så simpelt, som det er svært. Jeg er endelig godt i gang, men det tog mig en krig at nå hertil. Der var altid lige noget andet, der skulle ordnes – studier, barsel, arbejde, vasketøj…sandheden er nok, at jeg ikke prioriterede  at skrive højt nok.

Det er lidt skræmmende at springe ud, og sige at ja, jeg skriver faktisk. På en bog. Men ved du hvad? Jo flere, der ved det, jo nemmere er det at komme i sving. For nu er der faktisk folk der spørger ind til det – og så er det jo flovt at være gået i stå!

Jeg har brugt Saxos forfatterskole til at prøve nogle ting af, og også læse andres måder at løse øvelserne på. Nogle var rystende gode, andre rystende dårlige. Men det lærer man også noget af.

Jeg har fundet ud af, at mine vigtigste arbejdsredskaber er en notesbog, hvor jeg dels har min ’storyline’, som giver mig overblik, dels har strøtanker og noter – og så kaffe! Jeg tager som regel min bærbare med på en nogenlunde rolig café (med stik!), køber mig en god kop kaffe, smækker høredutter i og skriver løs. Biblioteker og andre steder kan også bruges.

Men altså - efter at have skrevet altid uden at det alvorligt, og så til nu, hvor det er livet om at gøre, har jeg lært følgende:

-> Skriv fordi du ikke lade være – hvis du føler, at du lige så godt kunne bruge din tid på noget andet kreativt eller bare på noget, der falder dig nemmere, så er du måske ikke klar til at skrive for alvor.

-> …det gode er, at jo mere du skriver, også når det er svært – jo mere klar bliver du og jo bedre bliver det, du skriver.

-> Skriv fordi du tror på dine personer og på historien – det er dem, der skal bære dine ord. Hvis du selv synes, at din historie virker svag, så tror du ikke nok på den til at gøre den stærk.

-> Skriv fordi du har noget at fortælle dine læsere – du skal ville noget med din historie og med dit sprog, for ellers er der simpelthen ingen grund til at læse det du skriver. Det kan være det giver dig noget at få tingene ned, men det gør det ikke spændende for andre at læse, hvis ikke du VIL noget med historien. Bevæg, forarg eller forfør dine læsere, du bestemmer selv. Men gør noget ved dem.

-> Når du går i stå, er der som regel en grund – enten er historien grundlæggende ikke spændende nok for dig eller også prioriterer du den ikke nok.

-> Skriv hver dag – om ikke andet, så i tankerne. Du vil blive overrasket over, hvor langt du kommer, når du ikke venter på at være inspireret, men simpelthen slår numsen ned og skriver. Det gør ikke noget, det ikke bliver godt første gang. Hellere være i gang og se at antallet af ord sniger sig op, end at stirre sig så blind, at man aldrig kommer i sving.

-> …og skriv om. Lad tingene ligge og finpuds efter noget tid. Man finder som regel ud af, om der mangler noget eller om noget kan skæres.

-> Øv dig – skriv scener eller minihistorier på max. 400 ord, der ikke har noget at gøre med det bæst, du forsøger at få ned i en stor bog. Gå amok hér, og se om det ikke giver noget.

-> Hvis historien ikke er helt klar til at blive skrevet, så skriv ’rundt om den’ – start fra en ende af, og giv plads til at dine personer kan gå i andre retninger, end du havde regnet med.

-> Eller spring op og ned på kronologien – du behøver ikke begynde med begyndelsen. Ofte har man enkelte scener, som står meget klart for en og hvor personerne træder i karakter. Skriv dem, og arbejd dig frem eller tilbage.

-> Læs, læs, læs – både andre i ’din’ genre og i det hele taget. Både for underholdningens skyld, men også for at lære, hvad der virker og hvad der ikke virker, og hvad der er nyt og hvad, der er kliché, fordi det simpelthen er skrevet om til døde.

-> Og smid så de andres måder at gøre det på ud til højre (inklusiv min) og definér din egen stil og dit eget projekt. Og slå så numsen ned og skriv.