Ræverøde, homo-elskende skiderikker – og deres fruer.
23 02 2009Sov på sofaen i nat, og stod op kl. 2.30 for at se Oscars. Jeg havde ikke svært ved at holde mig vågen gennem musicalnumre og utallige priser til indere, mens Hugh Jackman charmede sig igennem, men jeg blev ekstra vågen, da Sean Penn kaldte Akademiets højtærede medlemmer for ’commie, homo-loving sons of guns’. En meget politisk tale, og mange sande ord om lige rettigheder fra en mand, der har leveret et af sit livs bedste præstationer. Men uanset hvor langt ude på venstrefløjen man er i USA – så glemmer man sgu ikke at sige tak til konen og ungerne, når man får en Oscar. Måske har min gossip-guru ret i, at Penns ægteskab hænger med numsen i vandskorpen. Det må ærligt talt også være svært at gå tilbage til en gut, der fester med russiske modeller når han er på ferie med hustruen, men man må give Robin Wright Penn en imaginær statuette for ’Best Supporting Wife’ – i hvert fald, når der er røde løbere involveret. Så kunne han da godt lige kaste et håndtegn eller noget.
Indtil da var jeg vældig godt underholdt, selvom de danske kommentatorer var lidt døde i sværen – men klokken var også så tidligt, at min amerikanske niece ville kalde det ’the buttcrack o’ dawn’, så det kan være derfor. Men synes ikke rigtigt, de kom med så meget nyt. Formatet i Kodak-teatret var til gengæld nyt; mere intimt og rigtigt fint med tidligere års vindere, der giver kudos til de nominerede. Wolverine var en fantastisk vært, men ikke så sprudlende som jeg havde håbet, ovenpå hans champagnefest af en Tony-prisuddeling sidste år. Men Oscar har jo altid holdt relativt pænt på formerne, uanset hvilke film og skuespillere, der er i spil. Akademiet ved nu også, hvad seerne gerne vil have; flotte kjoler, klumper i halsen og et klip af Angelina Jolie i kedelig sort kjole, der griner fjoget af en joke, som hottere-end-nogensinde Jennifer Aniston netop har fortalt fra scenen, mens Brad Pitt har ansigtet i de nogenlunde rigtige folder. Hæ.
Det hører med til historien, at homo-haderne fra Westboro Baptist Church havde taget opstilling i nærheden af Kodak Theatre i aftes med deres plakater om at homo’er skal dø og at dem der hjælper homoseksuelle skal brænde i helvede.
Det var dem, Penn henviste til i sin tale. Disse kirkelige ekstremister mener, at alle deltagerne i Oscar-begivenheden bør brænde i helvede på grund af deres blotte tilstedeværelse ved en lejlighed, hvor homoseksuelle blev omtalt positivt. Godt at det ikke gik upåtalt hen.
Jeg har skrevet om disse fanatikere her:
http://peerplus.urbanblog.dk/2009/02/23/det-engelske-eksempel/
Meget enig i, at fundamentalister ikke skal ties ihjel, slet ikke, når de bruger bibelen og forfatningen efter forgodtbefindende. Derfor var det skønt, at de to mest politiske takketaler netop var fra ‘Milk’, selvom det næppe vil overbevise nogen, der kunne finde på at sige, at Heath Ledger brænder i helvede.
Når det så er sagt, så holder selv rigtig mange ret liberale amerikanere på, at der a) ER en gud og a) ægteskabet hører de heteroseksuelle til (nej, jeg er ikke enig med dem!). Disse mennesker er også med er med til at holde underholdningsindustrien kørende, og kunne både se ‘Mystic River’ og ‘Milk’, og derfor stikker det ud (også ud fra et image-synspunkt, noget som manden uanset hvad han laver, ikke er ligeglad med), at Penn takker alle andre end kvinden, der har født hans unger og holdt ham ud siden halvfemserne.